Få en god start som iværksætter med et kontorhotel

Er du iværksætter, og har du lige startet dit nye eventyr med din virksomhed? Og mangler du stadig at finde de rette lokaler til dig selv og eventuelt dine ansatte? Så læs med i dette indlæg, hvor vi ser nærmere på en af de populære løsninger for mange iværksættere og selvstændige – nemlig kontorhoteller. Dette er en særdeles fleksibel og attraktiv løsning, især for mindre virksomheder, som endnu ikke har etableret sig helt.

Hvorfor er kontorhoteller populære blandt iværksættere?

Et kontorhotel benyttes af både større og mindre virksomheder. Det er især en populær løsning blandt mindre virksomheder og selvstændige enkeltmandspraksisser. Det skyldes, at du får adgang til en række fordele, som du ellers ikke ville få adgang til med mere konventionelle kontorlokaler.Et kontorhotel er i sin essens en ejendom, som ejes af et selskab, som lejer lokalerne i bygningen ud til flere virksomheder. Der sættes lokaler af forskellige størrelser til leje, og du kan selv bestemme, hvor mange kvadratmeter din virksomhed lejer sig ind på. Det vil ofte være muligt at leje mere eller mindre plads løbende, så du kan justere pladsen, efterhånden som virksomheden vokser eller skrumper. Det er også vigtigt at sørge for, at der er nok kvadratmeter til dine medarbejdere.Som iværksætter er det ikke nemt at vide, præcis hvor meget plads du har brug for, og det kan være svært at forudsige, hvor meget succes du kommer til at få. Derfor kan denne fleksibilitet i størrelsen på dine kontorlokaler være en stor fordel i forhold til almindelige kontorer.En anden fordel ved at vælge et kontorhotel som nyopstartet iværksætter er, at du kan få adgang til et stort netværk. Da du vil arbejde i samme ejendom som en række andre virksomheder, er der gode muligheder for at udvide dit sociale og professionelle netværk. Det kan ofte være svært at skabe sig et netværk som nyopstartet, og netop derfor er kontorhoteller så populære for iværksættere.

Få adgang til en masse faciliteter med dine kontorlokaler

Som iværksætter har du ofte begrænsede ressourcer, og ofte er du den eneste ansatte i din virksomhed. Derfor kan der være mange irriterende arbejdsopgaver forbundet med at leje dig ind i dine egne kontorlokaler.

Ved at vælge et kontorhotel kan du ofte få adgang til en række services og faciliteter, som kan spare dig for meget besvær og masser af tid. Du kan f.eks. ofte få adgang til en fælles reception, kantine, mødelokaler, kopimaskiner og internet. Alt dette vil være inkluderet i den pris, du betaler hver måned for at leje dig ind. Med adgang til alle disse faciliteter og services kan du fokusere på de kerneaktiviteter, som er vigtige for at opnå succes med din virksomhed.

0 Shares:
Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You May Also Like
Read More

Benyt et fuldt serviceret kontorhotel – du vil ikke blive skuffet!

Leder du efter kontorlokaler? Så bør du overveje muligheden af at leje dig ind i et kontorhotel. Hvis din virksomhed er ganske nystartet, eller endnu ikke tæller den helt store medarbejderstab, er vil det muligvis være overkill at købe eller leje et helt domicil og selv forestå alt hvad der hedder rengøring og servicering af dine kontorlokaler. Med et kontorhotel får du en række fordele, som kan være endog særdeles nyttige, når du ønsker at holde fokus på din kerneforretning. Fordele ved at leje kontorlokaler  Blandt de mange indlysende fordele ved at leje frem for at købe sig til kontorpladser er den høje grad af fleksibilitet. Hvis virksomheden pludselig får behov for at flytte fra en by til en anden, vil du ikke risikere at hænge på udgifterne til to erhvervsejendomme i en periode. Og skulle du få behov for at udvide med et antal kontorpladser, vil dette være langt nemmere når du lejer dine erhvervslokaler.